Studietur til Sarajevo

I uge 11 var elever og lærere fra AAPG på studietur til Sarajevo. Den første dag var vi på byrundtur for at lære byen at kende. Vi startede byrundturen ud med at gå op til Den Gule Bastion for at få en god udsigt over byens historiske centrum, hvorefter vi begav os ned i Bascarsija – byens gamle bazar fra osmannisk tid. På andendagen oplevede vi Sarajevo som Europas Jerusalem. Vi besøgte den jødiske synagoge, den ortodokse og katolske katedral samt byens første moske, som alle ligger indenfor en radius af en halv kilometer og således meget godt bærer vidnesbyrd om Sarajevo som et historisk centrum for kulturel tolerance. Den tredje dag gik eleverne rundt i små grupper, hvor de hver især undersøgte et selvvalgt tema. Fjerde og sidste dag oplevede vi Sarajevo i krigens skygge. Vi besøgte bl.a. Galleri 11/7/95, der har en udstilling om Srebrenica-massakren samt det historiske museum, hvor vi studerede en særudstilling om det omringede Sarajevo i 1990’ernes borgerkrig.
Det var en meget lærerig tur – såvel fagligt som socialt! 🙂

 

Piger på Den Gule Bastion

 

Drenge på Den Gule Bastion

 

… og alle på Den Gule Bastion

 

 

Streetwise?

 

 

Den katolske katedral

 

Den gamle synagoge

 

Martyrernes gravplads

 

Den yngste deltager

Der er lukket for kommentarer.