Hvert år tager skolens 2g’ere på studietur til København for at deltage i Ungdommens Folkemøde.

​Ungdommens Folkemøde er Danmarks største demokratifestival for unge, som samler mere end 30.000 unge på tværs af sociale, uddannelsesmæssige og geografiske skel. Fokus er først og fremmest på demokratisk dialog og deltagelse i praksis, hvor vores elever får følelsen af demokratisk indflydelse og medborgerskab at mærke på egen krop. Det spiller rigtig godt sammen med uddannelsens formål om at forberede eleverne til aktiv deltagelse i demokratiet. Ungdommens Folkemøde skaber et rum, hvor eleverne igennem aktiv deltagelse kan undersøge mulighederne i demokratiet.